Team Koyuk

Slædehundeløb

De fleste danskere bygger deres kendskab til slædehunde på de mange gode udsendelser om Grønland, som sendes på de danske TV-kanaler. At der findes flere polar-racer, og at der køres løb på et meget højt niveau, endda i Danmark, ved kun de færreste.

billede 1

I Danmark er der desværre næsten altid for lidt sne til, at man kan køre på slæde. Det betyder, at træning og løb i Danmark foregår med vogn. Små trehjulede vogne med et spand tændte hunde og så bare af sted i de få danske skove, som tillader kørsel med hunde. Forspændingsformen kaldes Nome og betyder, at hundene er spændt foran vognen parvis med en line imellem sig. Man kører som regel med 4, 6 eller 8 hunde.

Hvis man ikke har mere end en enkelt eller to hunde, kan man sagtens løbe med dem alligevel. Enten spændt foran én selv i en line, mens man løber, eller spændt foran en cykel.

De fleste hundekørere anser dog sneløbene som den ægte vare, og derfor bruges løbene i Danmark og de mange træningsture på vogn ofte som forberedelse til de rigtige løb, på sne. Ikke desto mindre er konkurrencen hård til vognløbene rundt omkring i Danmark, hvilket gør løbsweekenderne meget underholdende - også for tilskuerne. Se oversigt over vognløb på DSHK's hjemmeside.

Slædehundesporten er opdelt i flere forskellige kategorier. Dels er der løbene for de renracede hunde og dels er der løb, hvor der ikke stilles krav om stambog. Her kan alle stille op. Ud over opdelingen i renracede løb og åbne løb skelnes der mellem sprintløb, mellemdistance og langdistanceløb.

Sprintløbene er korte distancer, på sne mellem 10 og 24 km., hvor der køres flere heat over to til tre dage. Man starter med få minutters mellemrum og kører mod uret. Mellemdistance foregår på samme måde men distancen er ca. 50 km. pr. heat.

Der afholdes både dansk mesterskaber for vogn og slæde. De danske mesterskaber for slæde afholdes som oftest i Sverige, da der kun meget sjældent er nok sne i Danmark.De sidste år er de danske mesterskaber på sne afholdt samtidig med de nordiske mesterskaber. Her er der hvert år mange danske hundekørere, der deltager, og flere med stor succes. Nedenfor ses Jørgen Grüner til Nordisk Mesterskab 2006, hvor han vandt sølv med 8 hunde. Billedet er taget af Lotte Frost.

billede 2

Der afholdes ligeledes Europamesterskaber og Verdensmesterskaber ligesom der arbejdes på at få optaget hundeslædeløb som Olympisk disciplin.

Ud over klasserne A, B og C, hvilket står for 4, 6 og 8 hunde findes den meget prestigefyldte åbne klasse, hvor man i princippet må spænde et ubegrænset antal hunde foran slæden. I praksis køres der dog med 12-14 hunde, hvilket gør det til et meget langt spand, og ikke mindst et uhyre kraftfuld spand, hvilket stiller store krav til hundekørerens egenskaber.

Langdistanceløbene er nok de mest kendte og prestigefyldte, da det ud over at være et spændende race også er en fysisk udfordring for både hunde og hundekørere. De mest kendte løb foregår i Alaska og er desuden omgærdet af megen opmærksomhed og mytedannelse, i stil med det man kender til fra cykelløbet Tour De France. Det mest kendte og prestigefyldte er Iditarod, der køres af næsten samme rute, som en berømt undsætningsmission fulgte i 1925, da de skulle skaffe serum frem til den lille guldgraverby, Nome.

De store langdistanceløb er primært for ikke-renracede hunde, i hvert fald hvis man har noget håb om at vinde, da Alaskan Husky, som de kaldes, er noget stærkere og hurtigere hunde.